Hamsterkinder og diamanter!

Hospitalsture og min oplevelse i Ecuador!

thumbnail_image1

Kære alle og hjertelig velkommen tilbage!

I dag rullede 7. og dermed næstsidste afsnit af Divaer i junglen over skærmen og derfor tænkte jeg, at jeg ville skrive lidt om hele min oplevelse i Ecuador, samtidig med lidt snak om dagens afsnit samt, at jeg var på hospitalet. Jeg ved godt, at jeg stadigvæk er med i programmet. Heldigvis da! Men, da programmet er ved at være ved vejs ende, vil jeg lige knytte nogle ord.

Det har godt nok været en af de vildeste oplevelser i mit liv! Jeg starter med, at skulle til et land, jeg ikke aner noget som helst om, og samtidig med det, med et menneske som jeg har haft så meget udestående med.

Jeg startede ud med at bo i lortelejren med det hold jeg var på, og vi endte ud med at have vores såkaldte base der, da vi boede der, det meste af tiden. Intet rigtigt toilet, hårde senge, et bad med en pumpe og ikke mindst en hulens masse insekter. Inden jeg kom derned, havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg kunne leve under disse forhold, men som tiden gik blev jeg mere og mere afslappet omkring det.

Jeg lærte en masse nye skønne mennesker at kende – mennesker jeg den dag i dag, ikke ville have været denne oplevelse foruden med!

Jeg har prøvet grænser af, lært nye sider af mig selv at kende og på den måde gået igennem en slags identitetsrejse.

Jeg har for første gang set mig selv i et tv-program, med en anderledes kropsform, og faktisk følt mig tilpas! Jeg har levet under forhold, jeg normalt ikke er vant til. Gået i seng klokken 18, for der blev det faktisk mørkt. Haft et kamera i nakken halvdelen af tiden og været foruden resten. Snakket med mennesker, jeg normalt ikke ville tro, jeg havde noget tilfælles med og faktisk hygget mig med dem. Alt det her på blot 3 uger!

Så var der den episode med, at jeg røg på hospitalet på grund af mit øre. Hvad man ikke ser er, at det ikke er første gang, at jeg er et smut forbi hospitalet. Faktisk blev jeg næsten fast inventar, haha! Både på grund af, at jeg ikke kunne høre på mit ene øre, men også fordi, at jeg havde fået så mange insektbid og derfor endte med at have en masse betændelse i mine ben og fødder. Der var et tidspunkt, hvor især mine fødder virkelig var store på grund af alt den betændelse, der var inden i. Så jeg fik både sprøjter i ballen og i armen og ikke mindst piller. Først da jeg kom tilbage til Danmark, fik jeg det bedre. Til gengæld havde jeg skønne mennesker fra produktionen omkring mig, der tog med mig på hospitalet, holdte mig i hånd, mens jeg fik sprøjter med antibiotika (jeg hader sprøjter!), og var der for mig under det hele. De passede virkelig på mig, hvilket jeg er utrolig taknemmelig for.

Tænk, at i næste uge er det finalen! Tror I jeg når så langt? Tror I, at det er Maja eller jeg, som ryger ud i starten af næste afsnit? Jeg er spændt på at se det hele i hvert fald!

Her på falderebet, vil jeg lige takke jer folk udefra, som har kommenteret på mig. Både på godt og ondt. Man skal høre på meget, når man er en offentlig person. Og det er jeg selvfølgelig helt cool med.

Så kæmpe tak til jer, som har støttet op om mig under hele programmet og forhåbentlig gør det i sidste afsnit også! Mega tak for jer! Det er jer, der er med til, at kunne realisere det jeg gør. For havde I ikke gidet følge med, havde der ikke været et program! Så mange tusinde tak for jer!

… Og endnu en gang tak til jer, som har svinet mig til på både min vægt, min kropsholdning og mit ansigt. Jeg er ovenud lykkelig for, at I gider bruge jeres tid på at diskutere vigtige samfundsmæssige problemstillinger, nemlig…. Mig!

Det har i sandhed været lidt af en kamp, at skulle høre på ting som, om hvorvidt jeg minder mest om Quasimodo eller Gollum, eller om mit stofskifte har ramt et lowpoint der gør, at jeg ligner en grønlænder, der har fået 10 ml botox for meget. (Egentlig, hvorfor lige en grønlænder? Hvad i alverden har grønlændere nu gjort?) – Men det har også givet mig meget. Det har gjort mig stærkere og udfordret mig og samtidig fået mig til at indse, hvor sølle et liv nogle mennesker har sig. – Det er jeg oprigtig ked af venner! Ingen skal gå og have det dårligt, så derfor vil jeg ønske jer alt held og lykke i fremtiden og tak fordi, at I sad klar foran skærmen 19:59 sharp hver mandag for at bruge en time af jeres liv sammen med mig på skærmen og så bagefter kommentere på mig.

Det kan I forhåbentlig komme til igen snart, for hvad skal I ellers foretage jer? Måske ud og nyde det gode vejr? Jeg vil derfor være så sød og få fyldt lidt mere botox i skærmen til næste gang, så I har endnu mere at kigge og kommentere på. Selv tak, jeg glæder mig til at høre fra jer igen.

En anden ting jeg også glæder mig til, endnu mere end det, er at se SIDSTE afsnit af Diaver I Junglen! Tænk, hvis jeg kommer med i finalen! Om ikke andet synes jeg, at det er super fedt at være én af de sidste to piger som er tilbage.

Glæder I jer ligeså meget som jeg? Det håber jeg i hvert fald!

love

   

3 kommentarer

  • Patricia

    Hej Caroline jeg er mega stor fan af dig det Mathias har gøret ved dig var ikke sødt i 2016 sæson 12 og lige meget hvad der sker så vil jeg altid være din fan. Kh patricia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hold nu op Caroline! Du er da virkelig en sej tøz, der har taget mod til sig, du er en skøn person Caroline! Jeg hepper 100p på dig i finalen. (Go Caroline Go Caroline Go Caroline) Masser Kram fra mig💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emmaaa

    Hold mund, hvor er du sej Caroline! Man kan virkelig mærke du har vokset som person siden Paradise. Jeg plejede at være en såkaldt ‘hater’ dengang. Men nu ser jeg virkelig op til dig ift hvor selvsikker du er omkring din krop og din seksualitet! For hvorfor skulle du ikke være det? Det er samfundet der er noget galt med ikke dig.. pls bliv ved med at være den du er.. Lots of love :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hamsterkinder og diamanter!