Det synes jeg om Love Island-finalisterne!

Jeg skal have foretaget en plastikoperation!

Indlægget indeholder reklame

Hej alle og velkommen tilbage. Jeg håber, at I alle har haft en skøn jul, og et godt nytår, ligesom jeg. Det er ingen hemmelighed, at jeg har været lidt fraværende sidste år på de sociale medier. Jeg vil blive bedre til at inddrage jer i mit liv dette år, og i den anledning vil jeg derfor, komme med en stor nyhed nu.

Jeg skal nemlig have foretaget en operation. Ikke en hvilken som helst operation, men faktisk en stor operation. Jeg har aldrig før været igennem en operation nogensinde, og netop af den grund er jeg meget spændt. I er nok også spændte på at høre, hvilken operation det er, og derfor vil jeg ikke længere holde jer hen. Jeg skal nemlig have lavet en bbl – Brazillian Butt Lift hos Beautytrips. Det vil altså sige, at jeg skal have suget det fedt væk, som jeg har siddende over hofterne, på maven og lårene, ligesom en fedtsugning. Forskellen er bare, at noget af fedtet kommer til at blive placeret i min numse.

Nu er der nok en del af jer, der får kaffen galt i halsen og ikke ved, om I skal græde eller grine. Der vil være delte vande, og det er jeg fuldt ud forstående for. Jeg er med på, at mange af jer ikke forstår, hvorfor unge piger som mig vil have lavet en plastikoperation, da man skal acceptere sig selv, som Gud har skabt en og vide, at vi alle sammen er gode nok, præcis som vi er. Alt det er jeg med på. Dog er jeg af anden overbevisning. Jeg er tilfreds med, hvordan jeg ser ud, og var der ikke opfundet plastikoperationer, ville jeg også have det fint. Men jeg har det bare sådan, at nu hvor det er opfundet, hvorfor skal man så stille sig tilfreds, når man kan være lykkelig? Det lyder så kliché, og her vil jeg endnu engang dele vandene. Nogen vil være enige, andre ikke, og det er fint. Jeg synes, at det er skønt, at vi alle er forskellige, og nogen mennesker slet ikke vil have lavet noget om ved dem selv, og andre gerne vil. Dog er jeg sikker på, at jeg med dette indlæg kommer til at skulle lægge øre til en psykoanalyse af mit selvværd, men man kan sagtens være glad for sig selv og samtidig have lyst til at ændre på ting, som for det specifikke individ kan ændre livskvaliteten. Jeg tror desuden heller ikke på, at der ikke er en eneste ting, som man er utilfreds med ved sig selv. Men om man vælger af få ordnet disse ting eller ej, skal man så absolut selv bestemme.

Det er ingen hemmelighed, at jeg, inden jeg deltog i Divaer i junglen, tog 10-15 kg på. Jeg har tabt de fleste af dem igen; dog er det ikke alt fedtet, som er væk. Især fedtet over mine hofter er fedt, som har irriteret mig længe. Det er fedt, som ikke forsvinder ved at motionere eller spise sundt. Derfor har jeg længe gået med overvejelserne om at få foretaget mig en fedtsugning i det område, og nu er jeg kommet frem til, at det er det, som jeg vil og skal. Hvorfor så lige en bbl og ikke en normal fedtsugning? Det er såmænd fordi, jeg godt kunne tænke mig en lidt mere formet og fyldig numse. Jeg har aldrig været indehaver af en særlig stor numse, og selvfølgelig kan man træne ens numse til at være større, men træning kan ikke ændre formen så meget som ved en bbl. Og nu tænker mange nok, at jeg skal have en kæmpe numse, og nej det skal jeg bestemt ikke. Jeg går ikke efter et unaturlig look, og derfor skal og bliver min numse heller ikke stor – blot større end hvad den er nu. Det er også begrænset, hvor stor den kan blive, da jeg ikke har vanvittigt meget fedt på kroppen, der kan sprøjtes ind. Men selv hvis jeg havde, var jeg ikke interesseret i en kæmpe numse.

Jeg skal have lavet min bbl igennem Beautytrips, og det skal jeg fordi, jeg kender flere, der har fået foretaget operationer hos dem, som har været yderst tilfredse, og samtidig fordi jeg ved, at de er enormt dygtige. Min operation bliver lavet i Tyrkiet, og jeg rejser med min skønne veninde Rikke, der arbejder for Beautytrips, den 30. januar og selve operationen finder sted den 31. januar. Nogen vil nok tænke, at jeg får lavet min operation der, da jeg har en veninde, som arbejder for dem. Og nej, det er ikke derfor. Jeg ville aldrig sætte mine ben et sted, hvis ikke jeg var klar over, at jeg valgte det absolut bedste sted, hvor kirurgerne var de mest professionelle. Det vigtigste under sådan en operation er for mig, at man føler sig 110 procent tryg ved stedet og ikke mindst kirurgerne, og det gør jeg virkelig her. Det er ikke nogen hemmelighed, at sådan en operation, som jeg skal have foretaget, i sjældne tilfælde kan gå hen og blive farlig. Dette er jeg naturligvis ikke ignorant over for, hvorfor jeg har valgt Beautytrips, hvor jeg føler mig helt sikker. Jeg ved, at deres patienter aldrig er gået igennem nogle farlige komplikationer i forløbet – hverken igennem eller efter operationen.

Før og efter den omtalte operation vil jeg involvere jer læsere meget. Jeg vil selvfølgelig komme til at blogge om forløbet, men jeg vil også løbende poste stories og billeder på min instagram. Derudover vil der komme en video omhandlende hele forløbet på Beautytrips egen platform – før og efter. I er også meget velkommen til at melde jer ind i BeautyTrips egen gruppe på facebook, (den er kun for kvinder) som I kan komme direkte ind på ved at trykke her. Derinde vil vi løbende sende live fra Tyrkiet (dog ikke under operationen). Udover det ligger der, i den gruppe, et dokument over hele forløbet, så I kan se, hvad man går igennem under sådan en operation. Der ligger også prislister på de forskellige behandlinger, de tilbyder, samt før og efter billeder, lagt op af deres patienter. Altså er der meget vigtig information i den gruppe.

Den første livestream vi laver, bliver i den kommende uge, hvor vi vil sende live fra en gruppe ved navn Plastik Fantastisk – en gruppe på facebook som egner sig godt i denne sammenhæng, så hvis I vil høre med, så meld jer da lige ind i den gruppe. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål, hvis I selv står og skal igennem en operation, går med overvejelser om at skulle igennem en operation eller blot er nysgerrige. Det er jeres chance for at blive klogere på alt, hvad der har med operationen at gøre. Hvornår det bliver, vil vi annoncere dagen før på min instagram.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg glæder mig til at blogge mere for jer i dette år og til at lade jer komme helt tæt på mig i mit univers.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det synes jeg om Love Island-finalisterne!