Min operation i detaljer – del 2

Svar på jeres spørgsmål

Kære alle og endnu engang velkommen tilbage. Jeg håber, at I har det skønt og ikke mindst havde en fantastisk Valentinsdag forleden samt har haft en skøn vinterferie. Den sidste uge har jeg udgivet indlæg omhandlende min operation i detaljer. Læs det første ved at trykke her, og det andet ved at trykke her. I dag vil jeg besvare nogle af de mange spørgsmål om min operation, jeg har fået tilsendt de sidste uger i min indbakke. Jeg har ikke haft tid til at kunne besvare jer alle sammen, derudover stiller I mange af de samme spørgsmål, hvorfor jeg har valgt at lave et blogindlæg. Så lad os da bare komme i gang.

Lad os starte ud med et spørgsmål, der lyder:

”Hvorfor har du valgt at få lavet operationen?”
Jeg har valgt at få den lavet af flere årsager. Først og fremmest fordi jeg for et års tids siden tog mellem 10 og 15 kg. på. Det er ingen hemmelighed, at jeg har tabt mange af dem igen. Desværre har jeg ikke kunne tabe mig alle steder. Især ovenover hofterne – det man kalder for dansehåndtagene – sad der meget fedt, jeg var ked af. Jeg følte mig altid nødsaget til at gå rundt i højtaljede bukser for at skjule mine såkaldte håndtag, og det blev jeg træt af til sidst. Derudover har jeg aldrig været indehaver af en særlig stor numse, og jeg har altid godt kunne tænke mig en mere fyldig og især mere formet numse.

”Hvorfor træner du ikke bare i stedet for at blive opereret?”
I forlængelse af mit andet spørgsmål, bliver jeg dernæst spurgt, hvorfor jeg ikke bare træner og på den måde får en større numse. Det er såmænd fordi, at jeg ved træning ikke kan få den form på numsen, som jeg kan via operationen. Træning kan give et resultat og min operation et andet, og jeg ønskede mig et resultat, jeg ikke bare kunne træne mig til. Man kan sagtens træne sin numse større, men jeg ville aldrig kunne træne den til at få den form, jeg har nu. Man kan nemlig med fedt gå ind og forme numsen og dermed omrokere ens fedt til den ønskede form, hvorfor jeg har valgt at blive opereret. Derudover havde jeg de modsatte proportioner, end hvad jeg ønskede mig, og det ville jeg specielt ikke kunne træne mig til.

”Hvad har du betalt for operationen?”
Dette spørgsmål er nok et af de mest stillede. Jeg forstår, at I er nysgerrige. Jeg er også selv et meget nysgerrigt menneske på visse områder. Hvad angår min private økonomi kommer det ikke andre end mig selv ved. Jeg ville aldrig gå ud offentligt og fortælle noget, der for mig er så privat. For nogen er økonomi nok slet ikke privat, og det er jeg cool med. Dog er vi mennesker så forskellige, og noget, der kan være privat for nogen, er slet ikke privat for andre. For mig er min økonomi en privat ting, og det kunne I selvfølgelig ikke vide. Dog håber jeg, at jeg via dette indlæg undgår mange flere af sådanne spørgsmål.

”Gør det meget ondt at få lavet operationen, og hvordan har du det i dag?”
Jeg ville lyve, hvis ikke jeg svarede ja til dette spørgsmål. Det er en ubeskrivelig smerte, man kun kan sætte sig ind i, hvis man selv har været denne operation igennem. Jeg har i sandhed aldrig nogensinde været igennem så slemme smerter i mit liv. Dog er det en smerte, der bliver bedre og bedre for hver dag, der går. Det vil altså sige, at de første dage er meget slemme, men når man er ovre de dage, får man det bedre. Jeg fortryder ikke selv, at jeg har valgt operationen, trods de smerter, jeg har gennemgået. Derfor vil jeg heller ikke råde nogen til at lade være med at lade sig operere, hvis det kun er smerterne, der holder en tilbage, da det ikke er vedvarende smerter; det er blot nogle smerter, der skal overstås. Det kan være svært at forstå, når man befinder sig midt i det, og det ville jeg nok heller ikke have sagt, da jeg sad i det, men nu føler jeg mig bare så glad. I forhold til hvordan jeg har det i dag, jamen så har jeg langt bedre. Jeg har stadig smerter og tager stadig smertestillende, men jeg kan bevæge mig, og smerterne er ikke på nogen måde lige så slemme, som de var i starten.

”Fortryder du, at du er blevet opereret?”
Det spørgsmål kan man sige, at jeg lige har svaret på – kort i hvert fald. Nej, jeg fortryder det ikke på nogen som helst måde. Jeg havde overvejet operationen i et helt år, inden jeg gjorde noget ved det. Allerede nu er der en betydelig forskel på min krop. At kunne se mig selv i spejlet og ikke blot være tilfreds, men lykkelig, betyder meget for mig, hvis ikke alt. Trods smerter er det en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Jeg er virkelig af den overbevisning, at hvis noget kan være med til at gøre en lykkelig og dermed være med til at øge livskvaliteten, hvorfor så ikke gøre det.

”Må man godt ligge og sidde ned på ens numse efter?”
Umiddelbart nej. I hvert fald ikke de første to-tre måneder efter. Når man sover skal man ligge på maven. Når man sidder ned, skal man sidde på en BBL-pude, der er lavet til formålet. Når der så er gået to måneders tid, kan man begynde at ligge og sidde på ens numse igen.

“Synes du selv, at du er et godt forbillede for unge piger?”
Her vil jeg først og fremmest understrege, at jeg ikke lever et liv for andre, men for mig selv. Derudover vil jeg langt hellere være ærlig og fortælle, at jeg har valgt at lave om på mig selv gennem en operation, i stedet for at lade som om, at jeg intet har fået lavet, ligesom så mange andre kendte personer gør og dermed opstiller et falsk billede af virkeligheden. Udover det har jeg netop valgt at vise, hvilket et smertehelvede, jeg har gennemgået, netop for at vise den hårde sandhed, og at en operation altså ikke bare er fryd og gammen og derfor heller ikke noget man ”bare” gør uden, at det er velovervejet. Jeg synes, jeg er et fint forbillede på den måde, at jeg er ærlig om min operation og holder fast i, at man skal lytte til sin mavefornemmelse og gøre det, man drømmer om. Jeg er endvidere netop repræsentant for et positivistisk syn på kroppen – uanset, hvordan den ser ud. Da jeg havde taget på, var jeg glad for min krop. Af helbredsmæssige årsager ville jeg gerne i form igen, og da jeg var kommet det, var jeg stolt af mig selv og super tilfreds. Jeg var dog ikke LYKKELIG pga. mine omtalte dansehåndtag, som jeg, til min egen krop, ikke var glad for. Derfor lod jeg mig operere, så jeg kunne være LYKKELIG og ikke bare tilfreds. Man skal gøre med sin krop, som man har lyst til. Man skal elske sin krop, og hvis ikke man gør det, må man gøre noget ved det – ved træning, ved at tage på, ved at lade sig operere, whatever du har brug for, for at gøre DIG lykkelig. Jeg har altid været glad for min krop – og nu elsker jeg den. Det handler ikke om, hvad andre ser, men hvad du selv gerne vil se i spejlet.

”Vil du have lavet andet?”
Jeg har længe godt kunne tænke mig at få lavet mine bryster. Jeg har egentlig ikke små bryster, men jeg kunne godt tænke mig, at de sad lidt mere fast og havde lidt mere fylde. Derfor ville jeg aldrig gå ud og få lavet kæmpe bryster, men lidt mere fylde ville da ikke gøre noget. Tiden må vise, om det kommer til at ske. Derudover tænker jeg ikke umiddelbart, at der er mere. Måske min næse, men det er ikke et must for mig lige nu og her.

Det var alt om min operation for nu. Om 2-3 uger, når hævelsen har lagt sig, vil jeg poste en masse billeder af min krop før og efter, både her og på instagram så følg med. Dog er billedet øverst taget for en dag siden, så det er mit foreløbige resultat.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min operation i detaljer – del 2