Nok er nok Fie pigen

Moniques og mine helt ÆRLIGE meninger om de nye paradisoer

image1

Kære alle og velkommen tilbage. I går lagde Monique og jeg op på vores instagram, at I kunne stille spørgsmål vedrørende Paradise Hotel, og så ville vi svare, derudover vil vi også give jer vores ærlige meninger om de nye paradisoer, som er på hotellet lige nu. Vi fandt hurtigt ud af, hvor enige vi var omkring vores meninger af paradisoerne, derfor gav det god mening at lave dette indlæg sammen.
Jeg må ærligt indrømme, at hverken Monique eller jeg har fået set ret meget af sæsonen derfor bliver vores meninger også bedømt ud fra deres introvideoer, og hvad vi kender til dem i forvejen.
Lad os komme igang:

Trine, 23 år fra Århus:
Trine er utrolig smuk, men det får hun vist også selv nævnt et par gange eller hundrede. Og mere har vi sådan set ikke at sige om hende. En typisk pige, som går lidt for meget op i sig selv. Helt sikkert en god kandidat til årets Miss Paradise.

Mathias, 24 år fra Odense:
Hotellets høje fyr. Han minder os på mange punkter om Frederik, som var med for et par sæsoner siden. Han har charme, selvtillid og lækkert hår. Hvis Trine ikke havde taget ham, så havde Monique lagt arm om ham. Han laver godt TV. Han kommer med både kærlighed og humor, samtidig med, at han har hovedet skruet godt på. Vi håber at Mathias når langt i dette års spil.

Nadja, 20 år fra Sorø:
Nadja virker som en sød og følsom pige og bliver også hurtig glad for Lenny. Vi kan godt lide hendes akavethed, som vi tror kan føre hende langt i spillet.

Jonas, 18 år fra København:
Jeg kender faktisk Jonas hjemmefra, og han er ligesom man opfatter ham på TV: super cool fyr, og siger nogle sjove ting på sjove tidspunkter. Han er ret følsom, og der er faktisk ikke rigtigt noget ondt at sige om ham. Vi synes faktisk, at han gør det super godt inde på hotellet.

Katrine, 23 år fra Amager:
Hun virker til at være stille og rolig og en smule indadvendt. Vi har ikke rigtig nogen holdning til Katrine endnu, da vi ikke har lagt så meget mærke til hende, men vi ser frem til at se, hvad hun har at byde ind med.

Isac, 23 år fra Søborg:
Isac er tøsesur og småirriterende. Ikke en person som hverken Monique eller jeg ville have lyst til at dele hotelværelse med. Samtidig er Isac dog vigtig for spillet, for at der bibeholdes to grupper.

Mads, Frederiksberg:
Mads indtager fra dag 1 rollen som klassens klovn. Selvom han er helt ny gæst på hotellet, virker han allerede nu til at kunne give os seere nogle gode grin. Og hotellet har brug for en spasmager.

Fie (Ikke Fie Laursen):
Fie er umiddelbart ikke den store Paradise Hotel-kandidat i vores øjne. Hun virker faktisk temmelig tilbageholden, i stedet for bare at give den max gas, som man jo egentligt burde på på hotellet. Man hører jo faktisk ikke så meget om eller fra hende.

Tine, 21 år fra Fyn:
Tine er en pige, som virker til at tro, at hun har styr på det hele, men kommer desværre til at modbevise sig selv på det punkt. Hun har klaret sine udsatte perioder på hotellet, dog ikke fordi hun selv har spillet taktisk, men tilsyneladende fordi hun bliver overset af de andre spillere. Men heldigvis noget som kunne få hende langt i spillet.

Lenny, 31:
Hotellets nudist. Lenny er en flot og sjov fyr, det kommer vi jo ikke uden om. Han er en tilbagevendende gæst på hotellet, og ved hvordan man spiller spillet, og vi er sikre på, at han er kommet tilbage for at gå hele vejen denne gang. Nogen vil måske mene, at han er lidt for hård, da han i starten af programmet udtaler, at han kører lidt på Nadjas følelser. Men lad os nu huske, at det er Paradise Hotel, et spil, og ikke et efterskoleophold, hvor det gælder om at starte venskaber.

Elina:
Elina ser vi kun lige ganske kort i sidste afsnit inden påskeferien, men én ting kan vi dog nå at konkludere på så kort tid: Trine får kamp til stregen på udseendet. Og så lige op til Miss Paradise-ugen. Mon ikke hun er en god kandidat til at løbe med årets titel?

Som lovet på vores Instagram-profiler, har vi valgt nogle spørgsmål ud fra følgerne i kommentarsporene, som vi nu vil besvare.

@selinapedersen8 spørger: “Hvem af pigerne synes I mest om?”
Vi synes faktisk ikke at pigerne fra årets Paradise Hotel siger os særlig meget, men dog er Trine klart vores favorit, da hun virker som en god person, der giver os godt TV, også selvom hun er en smule selvglad.

@fransiska.pedersen spørger: “Hvem er den flotteste dreng på Paradise Hotel i år?”
Vi synes begge at Lenny er årets flotteste fyr på hotellet.

@dina7279 spørger: “Hvis I skulle vælge, hvem ville I så have som partner?”
Vi er begge enige om, at vi ville stå sammen med Jonas, da han virker som en, man kan stole på. Så må han jo vælge!

@dicte_ml spørger: “Hvad er jeres mening om at Sean deltog selvom han havde en kæreste? Kunne I selv finde på det?”
Selvfølgelig kunne vi aldrig finde på at deltage i Paradise Hotel, hvis vi var i et forhold. Men som Sean allerede har forklaret, var han ikke i et forhold, men sås med sin ekskæreste, som dog blev jaloux da hun fandt ud at, at han var rejst til Mexico.

@sophia._.renee spørger: “Ville I deltage i Paradise Hotel igen?”
Caroline: Ja.
Monique: Ja selvfølgelig, hvis jeg ikke havde været mor til to. Det er ikke for sjov at jeg har været med to gange.

@eleanoradamczyk spørger: “Er det opstillet?”
Intet er opstillet, det er os som deltagere, der spiller spillet som vi er. Produktionen kan selvfølgelig have en finger med i spillet, men det er jo i form af at sende gamle deltagere ind i spillet igen. Men deltagernes udtalelser samt de ting, der sker til festerne på hotellet er ikke opstillet.

@fewwsiii spørger: “Ved I hvem der vinder i år?”
Vi har hørt rygter, men da vi ikke har været på hotellet i år, ved vi endnu ikke, om de er sande.

@merethekuhnrich spørger: “Hvilken sæson var bedst?”
Monique synes, at sæson 9 var bedst, og jeg synes bedst om sæsonen med Amalie og Peter, da det var den første sæson jeg så, og der skete bare noget sjovt hele tiden, men sæson 9 ligger bestemt også blandt mine favoritter. Vi er begge enige om, at de sidste mange sæsoner har folk desværre holdt sig tilbage både på det taktiske, men også på det personlige. Og dette giver ikke så godt TV.

@jacqueline_lucia1 spørger: “Er de fleste dramating noget som er planlagt, eller sker det bare sådan?”
Intet drama mellem deltagerne er planlagt.

@livanedergaard spørger: “Hvad laver man når kameraerne ikke kører?”
Kameraerne kører hele tiden. Det er bare ikke alle optagelserne som er lige spændende, eller som der er plads til i de 45 minutter, som et afsnit varer.

@maikenchristensen spørger: “Hvem er jeres yndlingsparadiso af alle?”
Moniques yndlingsparadiso er selvfølgelig hende selv haha. Men næst efter hende er det klart Nicolas fra sæson 9, fordi han var dygtig til spillet. Folk lagde ikke mærke til at han manipulerede med dem og med spillet.

Min yndlingsparadiso er Shanne, da det er hende, jeg snakker allermest med den dag i dag. Men skulle jeg vælge den sjoveste ville jeg nok vælge Amalie Szigethy, hun var sgu rimelig sjov med mange af sine udtalelser.

Det allermest stillede spørgsmål er, om vi fortryder noget i vores tid på Paradise Hotel.
Carolines svar: Jeg har altid gået meget op i at være mig selv, og åbne op for gode og lige så vel dårlige sider, da man skal se den ægte vare af mig. Og desuden er livet også for kort til at gå og fortryde ting, som ma ikke kan ændre på, så svaret fra min side må være et nej.
Moniques svar: Jeg fortryder kun en ting, og det er, at jeg ikke smed kuglen i finalen.

Det var det for i dag, jeg håber, at I kunne lide det. De kærligste hilsner Caroline og Monique.

1 kommentar

  • Maria

    Sikke et godt indlæg fra jer piger, man kan høre jeres meninger er hårde som vi kender jer. men i skriver alt på en god måde. dejlig læsning. lav gerne flere af disse. og stor tak for i skriver folks rigtige instgram navne. øv mit ikke kom med. men måkse en anden gang. hilsen maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nok er nok Fie pigen