Har jeg tabt mig?

Derfor sagde jeg nej!

dksfkdsfjdsfsaj

Hej alle sammen og velkommen tilbage!

I dag rullede 4. afsnit af Divaer I Junglen over skærmen, hvilket jeg tænkte, jeg ville skrive lidt om.

Vi kan starte ud med, hvorfor jeg sagde nej til at give Fie sin kuffert. For at være ærlig, så var jeg virkelig i tvivl, hvilket jeg også giver udtryk for i afsnittet. På den ene side havde jeg ikke noget imod, at give hende sin kuffert, da jeg gerne ville være den større person. Igen, så gad jeg heller ikke stå og være til grin, da jeg var helt sikker på, at hun ville sige nej.

Mændene på mit hold rådede mig til at give hende den, men jeg ville heller ikke lade mig påvirke af deres mening. Jeg ville gerne vise, at jeg kunne tage en beslutning selv.

Nu når jeg ser afsnittet fortryder jeg ikke, at jeg ikke gav hende sin kuffert. Ja, jeg kunne have valgt at være den voksne og bare give hende den. Men, helt ærligt så syntes jeg ikke, at hun fortjente den. Hun har været så strid ved mig så længe, og jeg var 100% sikker på, at hun ville sige nej, ligegyldig hvad. Så jeg sagde nej, fordi jeg ikke ville stå der og se dum ud. Jeg kunne lige forestille mig, hvordan hun ville stå der og hovere, så det blev der ikke noget af. Men, jeg overvejede det i det mindste! Hun sagde brat nej til, at give mig den ligeså snart vi kom tilbage til hver vores lejr.

Jeg synes på ingen måde, at det var en fed situation. Uanset hvor lidt jeg bryder mig om hende, synes jeg ikke, at det var fedt, at skulle være en idiot… Selvom hun var det. Fordi, da vi stod i lejren var jeg oprigtigt i tvivl, om jeg bare skulle give hende sin kuffert, selvom jeg havde på fornemmelsen, at hun ville sige nej.

I forhold til, at jeg stod og tjekkede Fies tøj ud, vil jeg bare lige sige, at jeg ikke havde tænkt mig, at bruge det, og jeg synes egentlig bare det var lidt sjovt at kigge på. Jeg står og griner af hendes tøj, men det er altså kun fordi, at jeg havde forventet noget andet. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, måske bare lidt mere luksus, efter at hun hånede mig 1. afsnit fordi, at hun mente, at min kjole var fra creme fraiche. (Ps. så er den fra Nelly haha)

Nå men jeg er næsten sikker på, at Fie vil skrive et eller andet grimt omkring mig på hendes blog som altid, og det er hun hjertens velkommen til. Derfor vil jeg på forhånd gerne sige, at jeg ikke kommer til at deltage i noget som helst drama. Jeg orker ikke engang kommentere på det længere.

Nå, lad os så snakke om noget mere sjovt! Det var simpelthen så sjovt, at få lov at sminke mændene. Selvom jeg med vilje gjorde Dennis grim, så var det altså ikke ondt ment! Det var kun for sjov, og jeg synes faktisk også, at man godt kunne se det var for sjov. Man må også sige, at mændene rockede den catwalk, hold da op! Måske Slidte Gitte og Liderlige Leila skulle begynde at gå med makeup derhjemme? Hahaha, vi havde i hvert fald en fest i lejren! Det var som om, at stemningen ligesom blev meget bedre fra sidste afsnit.

image1-16

Til sidst i afsnittet blev det hele lidt mere dramatisk, hvor Rikke faldt om. Vi blev alle sammen meget bekymrede. Jeg var virkelig bange for, at Rikke ikke ville komme tilbage på holdet, da hun var min bedste veninde i junglen. Hun var den jeg stolede mest på, som jeg faktisk også nævner i afsnittet. Derfor blev jeg SÅ lykkelig, da Rikke kom tilbage. Nu håber jeg bare på, at hun får det bedre. Vi har efterhånden tabt så mange af dysterne, at det kunne være rart med lidt medvind. Jeg er også overbevist om, at hvis Rikke havde haft det godt, havde vi også klaret os meget bedre i dysten. Men, sådan er det! Tab og vind med samme sind, er det ikke det man siger? Det vigtigste er bare at holde humøret højt og få det bedste ud af det, som vi gør.

Jeg håber I kunne lide aftenens afsnit, det kunne jeg i hvert fald. Jeg håber I også glæder jer ligeså meget som mig til næste uge. Hvis I vil læse flere af mine obligatoriske divaer indlæg, kan I læse mit sidste indlæg her

 

love

1 kommentar

  • malene

    hej caroline jeg er en kvinde på 38 år og jeg ville bare lige sige at du er bare en mega sej pige/ kvinde nu har jeg fulgt dig på tv og jeg har ikke set så sej en kvinde som dig , selv hende fie skal da skamme sig for vildt sådan som hun ter sig over for dig når man tænker på at hun skulle forstille at være et mobbeofre det har jeg da ikke ondt af når man ser hvordan hun er over for dig og andre du er da meget mere voksen og moden end hende , nå men caroline jeg vil også bare rose dig lidt og sige jeg håber virkelig at dine forældre er stolte af dig for du sku en god pige med hjertet det rette sted . vh . malene

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har jeg tabt mig?