Dem snakker jeg stadigvæk med fra Paradise!

Når nok er nok!

Kære alle og velkommen tilbage.

Som mange har lagt mærke til, har jeg været gået lidt ”under jorden” i forhold til min aktivitet på sociale medier. Dette er der forskellige grunde til, og dem, vil jeg gerne fortælle jer om.

Først og fremmest har jeg haft brug for et afbræk fra det hele, hvor jeg bare har kunne være mig selv uden, at det nødvendigvis vedrører alle og enhver. Nu har jeg efterhånden været en offentlig person i lidt over tre år, på både godt og ondt, og det er første gang i de 3,5 år, at jeg har valgt at tage en lille pause. Jeg elsker at lave tv, og jeg har ikke fortrudt det på nogen måde; jeg er ej heller færdig med at lave det. Men sommetider er det okay at trække sig lidt tilbage og lige få selvreflekteret og mærket efter, inden man vender endnu stærkere tilbage.

Derudover har der været et aspekt, som jeg længe har været frustreret over. Det er folk – primært unge mennesker – som jeg møder på gaden, der kommer over og stikker deres telefoner direkte op i mit ansigt for at tage et billede af mig, eller folk der tager billeder i ”smug”. Der er ikke ligefrem meget diskretion over det, da jeg tydeligt kan se dem gøre det. Det har yderligere været en af årsagerne til, at jeg lige har haft trukket mig lidt tilbage fra det hele. Det er korrekt, at jeg er en offentlig person, og at jeg selv har valgt at vise mit ansigt frem til offentligt skue, hvilket jeg absolut ikke fortryder. Jeg synes dog ikke, at det dermed giver folk ret til at overskride min personlige sfære ved at stikke deres mobiltelefoner helt op i mit ansigt eller tage billeder af mig uden accept. Enhver er velkommen til at komme hen og spørge mig, om de må tage et billede, hvilket jeg til hver en tid ville svare ja til! Grundet den lidt krænkende adfærd er jeg nu begyndt ligeledes at tage billeder af de folk, der i et fejlslagent forsøg på at være diskret, helt åbenlyst tager billeder af mig. Nogen vil sikkert mene, at jeg dermed ikke er bedre selv, og det er jo på sin vis korrekt. Men det er den eneste måde, hvorpå folk kan mærke på egen krop, hvordan det er at få taget et billede, uden man har sagt ja. Dog er det naturligvis ikke noget, der bevirker, at jeg vil stoppe med at lave det, jeg gør, da jeg jo eksempelvis elsker at lave tv. Ak ja, men nok om det.

Jeg har yderligere været så uheldig at have ligget syg i 2,5 uge. Det startede med, at jeg havde ondt ved brystbenet omkring hjertet i nogen dage og derfor måtte på hospitalet for at blive undersøgt, hvor jeg fik at vide, at jeg heldigvis ”bare” havde myoser (muskelsmerter) samt feber. Senere begyndte jeg dog at kaste op og få mere og mere ondt i både maven, hovedet og halsen samt udslæt (se billede af udslæt under). Det resulterede dermed i, at jeg måtte til lægen, hvor jeg fik at vide, at jeg yderligere var ramt af feber og influenza. Det skal lige siges, at jeg sjældent er så syg, at jeg er sengeliggende hele dage – desuden hader jeg det også. Det er virkelig umådeligt kedeligt. Så det er selvfølgelig også en af grundene til, at jeg har været mere fraværende på de sociale medier; fordi jeg egentlig det meste af tiden har været sengeliggende med et ikkeeksisterende overskud. Jeg føler, at jeg er begyndt at komme i bedring, men jeg er stadigvæk ikke helt på toppen. Dog har jeg tabt mig et par kilo mere (hvilket jo er positivt), eftersom appetitten har været minimal.

Apropos min slankekur er der virkelig mange, der har spurgt, hvordan jeg har tabt mig så meget, og hvad jeg har gjort. Jeg vil rigtig gerne besvare jer alle sammen på én gang, hvorfor jeg laver et blogindlæg om det næste gang. Jeg mangler endnu at tabe mig et par kilo, hvilket jeg vil igangsætte, når jeg er helt rask igen og dermed har overskuddet til det. At tabe sig kræver nemlig både overskud og vilje!

Når men jeg håber, at I har det fantastisk!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dem snakker jeg stadigvæk med fra Paradise!