Sådan har jeg det med at blive kaldt ”Onani-Caroline”

Sådan har jeg det med at have mistet 450K!

Hej alle og velkommen tilbage igen. Som altid håber jeg, at I har det fantastisk, som jeg også har. Og nu til dagens emne.

Som mange nok kan huske, blev jeg snydt for rigtig mange penge i finalen i Paradise Hotel. Hvad der var endnu værre var, at ham, der gjorde det, var en, jeg var blevet rimelig forelsket i. Folk spørger stadig ofte, hvordan jeg har det med, at jeg blev snydt, røvrendt og gået bag ryggen på, så selvom det er 3 år siden, vil jeg nu svare jer på det.

Som jeg beskrev i mit sidste indlæg, var jeg rimelig naiv som 18-årig! Naiv på den måde, at jeg havde nået at få følelser for en, jeg havde kendt i omtrent 40 dage, hvorfor jeg stolede blindt på ham. Og nej, 40 dage i Paradise er ikke som 40 dage herhjemme, da man konstant er sammen dag ud og dag ind, sover sammen og ikke har kontakt med andre end blot hinanden. Derfor føles 40 dage i Paradise som væsentlig længere tid end i den virkelige verden.

Men stadig – lad os forholde os til det faktum, at det jo blot var 40 dage. Jeg var 18 år gammel første gang, jeg deltog, og dengang havde jeg ikke været nok igennem til, at jeg såede tvivl ved min tillid til andre. Jeg stolede blindt på Mathias, for hvorfor skulle jeg gøre andet? Vi var så meget igennem sammen derinde – både på godt og ondt – og vi havde altid hinanden. Vi havde sågar sex, som fra min side var på grund af følelser, hvilket Mathias jo også godt vidste, og vi aftalte også, at vi skulle forsætte med at ses, når vi kom hjem fra Mexico.

Jeg havde dengang ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at noget der føltes så virkeligt og ikke mindst ægte kunne gå hen og blive sådan en løgn og et bedrag. Jeg havde sænket paraderne og vidste egentlig godt, at Paradise også er et spil. Dog troede jeg ikke, at Mathias og jeg kørte et spil over for hinanden.

Men her tog jeg grueligt fejl. For selvom jeg var blevet forelsket, havde han det ikke på samme måde. Det var dog ikke, hvad han sagde til mig – ikke før efter, at han snød mig.

Jeg skriver ikke dette indlæg for, at nogen skal have ondt af mig, for jeg er skam kommet videre. Det er 3 år siden, og jeg lever så meget i nuet, at jeg kun sjældent tænker tilbage på det, og så er det kun i tilfælde, hvor folk spørger ind til det.

Kort og godt kan man jo sige, at den kloge narrer den mindre kloge. Og netop det udtryk passer så absolut i denne situation. Jeg blev narret. Og ikke bare lidt narret – nej, for hele 450 tusind kroner (inden skattefar har været inde over selvfølgelig). Hvis man tænker Paradise på den spillemæssige måde, jamen så spillede Mathias bedre, end jeg gjorde, og det kan ingen sige noget til. Jeg overvejede nemlig på intet tidspunkt at smide den kugle – igen var jeg lidt naiv, for jeg stolede jo blindt på ham. Og der må jeg bare tage hatten af og se mig slået.

Det næste spørgsmål er så, om jeg den dag i dag fortryder, at jeg ikke smed kuglen.

Lige netop det spørgsmål, er der også mange der ofte stiller mig. Og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal svare. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke kunne bruge 450 tusind kroner. Hvem kan ikke bruge så mange penge? Og jeg har før sagt, at jeg i det mindste kan se mig selv i øjnene, eftersom jeg ikke røvrendte eller snød nogen, og det betyder også meget for mig. Men set i bakspejlet med den måde, han behandlede mig på, så ærgrer det mig selvfølgelig, at jeg ikke smed den. Men jeg har det også sådan, at jeg ikke går og fortryder noget i livet, jeg alligevel ikke kan ændre på. Hvor ville det dog være trist at gå og bryde mit hovede med det, når jeg ikke kan spole tiden tilbage og ændre situationen.

En ting er, at jeg selvfølgelig blev snydt for mange penge. Men det, jeg blev mest såret over dengang, var hans udtalelser efterfølgende. Jeg husker tydeligt, da vi skulle ind at se finaleafsnittet. Jeg havde det egentlig rigtigt svært ved at skulle møde op og se tilbage på det. Alligevel valgte jeg at dukke op med en stor klump i maven. Da vi havde set afsnittet, og mange havde fejret Mathias, udtalte han til pressen, at han havde leget med mine følelser hele tiden, aldrig havde kunne lide mig, og hvad en 18-årig dog også skulle bruge så mange penge til. For mig var det egentlig værre end at have mistet pengene. På daværende tidspunkt havde jeg stadigvæk følelser for ham. Man er ikke selv herre over egne følelser, og man kan lære at kontrollere dem, men ikke at stoppe med at have dem. Så selvom han havde røvrendt mig, så havde jeg fortsat følelser for ham et par måneder efter.

Den dag i dag skænker jeg ikke Mathias en tanke, vi har ingen kontakt, og det er der heller ingen af os, der er interesserede i at have. Livet går videre, og jeg er et helt andet sted i mit liv. Jeg blev fanget på tv i et af mine mest sårbare øjeblikke i livet, og på en måde er jeg glad for det.

Glad for at kunne vise andre, at kærlighed ikke er perfekt, og sommetider går den ikke den vej, man havde regnet med og håbet på. Og sådan er det.

Paradise Hotel er dog stadig nogle af de bedste oplevelser, jeg har haft i mit liv, og ikke en eneste gang har jeg fortrudt min deltagelse.

Jeg håber, at I fik svar på det, mange af jer ville vide.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan har jeg det med at blive kaldt ”Onani-Caroline”